Benedikt af Nursia
Benedikt af Nursia (ca. 480-560) blev stifter at den benedictinske ordensfamilie, som skulle få stor betydning for den vestlige kirke. Han var født i Nurcia i Norditalien og rejste som ung mand til Rom for at studere. Her blev han skuffet over storbyens overfladiske liv og drog ud i øde egne syd for Rom for at søger Gud. Gregor d. store fortæller i sin biografi, at den unge mand levede alene i en klippehule, hvor han modnedes i det åndelige liv. Søgende sjæle kom til ham for at finde vejledning og efter 3 år i hulen grundlagde han flere klostre i området syd for Rom – til sidst det berømte på Monte Cassino. Her forfattede Benedikt den regel, Benedikts Regel, som skulle blive grundlæggende for klosterlivet i Europa. Dens 72 kapitler giver anvisninger for, hvordan man lever i et fællesskab med det formål sammen at nærme sig Gud.
Den der kunne kaste et blik ind på læsestuerne og bibliotekerne i et Benediktinsk kloster, ville nok, trods alt, blive overasket over at se, hvor megen litteratur der findes om Hellige Benedikt. Hyldevis af opslagsværker, biografier, analyser, kommentarer … Så meget desto mere bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at de eneste primære skriftlige kilder der findes til Benedikt er reglen fra hans egen hånd (Regula Monachorum sancti Benedicti) på ca. 30 sider og Pave Gregor den Stores beskrivelse af Benedikts liv (Dialogi II)”, ca. 40 sider. Det siger dels noget om omfanget af den tradition, som Benedikt kom til at skabe og dels om de to primære teksters potentialer: Reglen, som meget konkret giver anvisninger for et klosterfællesskab i Kristi efterfølgelse og vitaet, der beskriver Benedikt som åndelig leder og gennem eksempler forklarer hans måde at leve og forstå kristenlivet på … Læs mere